HVEM ER VI?
Kimbrer Computer blev grundlagt i 1995 med en klar vision om at levere den perfekte kundeoplevelse og er sidenhen vokset til en international leverandør af nyt, brugt og renoveret hardware og enterprise it-udstyr.
I mere end to årtier har vi hjulpet virksomheder over hele verden med at indfri deres krav til en hurtig, skalérbar og omkostningseffektiv it-infrastruktur. I dag servicerer vi kunder i mere end 80 lande og tilbyder en bred vifte af servere, storage-systemer og netværksprodukter fra nogle af verdens førende producenter, herunder IBM, Lenovo, Dell, EMC, HP, NetApp, Hitachi, Cisco, Supermicro og mange flere.
Med en bred faglig ekspertise, der spænder lige fra opgraderinger og end-of-life reservedele til komplette og konfigurerede løsninger og tekniske supporttjenester, arbejder vi hver dag på at styrke vores kunders forretning og guide dem gennem det dynamiske og hurtigt omskiftende teknologiske landskab.
Vores store netværk i branchen kombineret med mange års erfaring og dybdegående know-how gør os i stand til at levere holdbare og værdiskabende løsninger, som løser de udfordringer, vores kunder møder, når det drejer sig om opbygning, effektivisering og vedligeholdelse af it-infrastrukturen. Vores ambition har altid været - og er stadig - at hjælpe vores kunder med at nå deres mål. Din succes er vores succes.
HVORFOR OS?
Hos Kimbrer Computer mener vi, at det skal være hurtigt, enkelt og ikke mindst omkostningseffektivt for kunderne at købe deres it-udstyr. Vores onlineshop er netop designet ud fra tanken om at gøre det simpelt og smart at handle online, og vi tilbyder dermed en nem og sikker proces for køb, betaling og levering af it-produkter.
Skulle det mod forventning ske, at du modtager en defekt eller fejlleveret vare, eller hvis der er andet, der afviger fra din ordre, tilbyder vi selvfølgelig gratis returfragt. Nedenfor kan du læse om nogle af de mange fordele ved at handle online hos Kimbrer Computer.
Professionelle logistikløsninger: Vores logistikmedarbejdere er uddannede eksperter i hurtig og sikker forsendelse af it-udstyr. Med vores globale erfaring inden for logistikhåndtering tilbyder vi en bred vifte af forsendelsesmuligheder, der matcher vores kunders behov. Vi leverer til hele verden, og alle forsendelser sker med UPS, FedEx, TNT og DHL.
Teknisk support: Vores team består af dygtige produktspecialister og teknikere, som altid står klar til at hjælpe med alt fra produktspecifikationer og –kompatibilitet til opgraderinger, konfiguration, installation og fejlfinding. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os her.
Live-hjælp: Kontakt os via Live chat-funktionen og få direkte svar med det samme. Alt, hvad du skal gøre, er at klikke på chatfunktionen i nederste højre hjørne af onlineshoppen, og du vil herefter komme i kontakt med en af vores medarbejdere.
Vores Live chat er åben mandag – torsdag fra 08:30-16:30 og fredag mellem 8:30 og 15:30.